Køberrådgivning fra du er på fremvisning til du har nøglerne i hånden
Få hjælp af din personlige køberrådgiver til køb af dit nye hjem fra kun kr 7.995,- inkl. moms
Der er rigtig mange ting man skal forholde sig til i en bolighandel som køber. I Danmark har vi i mange år brugt en advokat til at kigge købsaftalen igennem, efter man som køber har underskrevet købsaftalen, og aftalt handlens vilkår på plads. En køber vil i dette tilfælde ikke have indsigt i ejendommen eller fået rådgivning herom INDEN købet. Det er en forkert rækkefølge hvis du spørger os. En køberrådgiver kan lave en købsanalyse af boligen, så du er sikker på at købe ejendommen til den rigtige pris.
Vi varetager prisforhandlingen
Herudover varetager køberrådgiveren prisforhandlingen, og sikrer dig at der tages de korrekte juridiske forbehold i købsaftalen inden du sætter din underskrift. Din køberrådgiver står også for hele den juridiske gennemgang af købsaftalen og alle handlens dokumenter – så du vil spare pengene til en advokat. Beløbet til at betale din køberrådgiver tjener sig derfor ganske simpelt ind igen, og det kan det gøre MANGE gange i løbet af købsprocessen.
Tryghed i dit boligkøb
Der er mange ting man skal forholde sig til som køber. Hvad er den rigtige pris på ejendommen, er der forhold i tilstandsrapport og elrapport som man skal være særligt opmærksomme på, er der en servitut som begrænser din anvendelse eller planer med ejendommen, kan der være en gammel olietank på grunden som ikke er sløjfet korrekt, og hvilken ejerskifteforsikring skal man vælge, så du er bedst dækket? Dette er blot et lille udpluk af spørgsmål og faldgruber man som køber kan løbe ind i. Her er det altså en rigtig god ide at have sin egen køberrådgiver til at kigge alle disse dokumenter igennem, så man undgår at købe ”katten i sækken”.
Hvad er så den rigtige rækkefølge at gøre tingene i?
Hvis du som køber kan få rådgivning inden du underskriver en købsaftale, vil det være en rigtig god start. Faktisk er det en god idé at kontakte en køberrådgiver inden du skal på fremvisning. Din køberrådgiver kan nemlig undersøge ejendommen på forhånd, og komme med en masse gode inputs til hvad du skal være opmærksom på. Køberrådgiver Nina Fredsgaard Strange ved EDC Danebo, udtaler: ”Jeg tror, der er rigtig mange købere som faktisk gerne vil have lidt mere kendskab til ejendommen inden de underskriver en købsaftale. For de fleste mennesker er boligkøb ét af livets største beslutninger – både økonomisk men også i livet – og der kan være mange beslutninger, som en køber skal træffe på relativ kort tid. Bare det at skulle prisforhandle op imod sælgers ejendomsmægler kan være svært at stå med alene som køber. For hvad er den rigtige pris? Sælgers mægler er samtidig professionel og ved hvilke knapper man skal trykke på. Her kan det være en rigtig god idé at have en køberrådgiver til at stå for prisforhandlingen – det kan tjene sig ind mange gange..”
Hvordan kan en køberrådgiver spare dig for penge?
Hvis man har set det populære Tv-program 3x beliggenhed, så vil det faktisk fungere meget på samme måde. Køberrådgiveren forhandler prisen på vegne af køber, og man har derfor professionel rådgivning hele vejen. Denne prisforhandling resulterer som regel i et større afslag, og man får som køber en meget bedre handel. Der er nemlig også meget andet end bare pris, som der kan forhandles omkring. Der kan altså være rigtig mange penge at spare for køber, ved at alliere sig med en køberrådgiver fra start. Når handlen er aftalt på plads, skal der underskrives en købsaftale som udarbejdes af sælgers ejendomsmægler. Her er det også en rigtig god ide, at man som køber har rådgiver forbehold, så køberrådgiveren kan gennemgå købsaftalens og alle handlens dokumenter. Derved sparer køber også udgiften til en advokat.
Men det stopper faktisk heller ikke her
En køberrådgiver kan nemlig også rådgive køber omkring ejerskifteforsikring, så man ikke står med en ejerskifteforsikring, som har taget diverse forbehold, som alligevel ikke dækker ret meget når det kommer til stykket. Slutteligt vil køberrådgiveren komme med gode råd til selve overtagelsesdagen, så man sikrer sig at alt fra hårde hvidevarer, installationer, gulvvarme mm. er funktionelle på overtagelsesdagen. Køberrådgiver Nina udtaler: ”Vi vil som køberrådgivere rigtig gerne med fra boligsøgningen den begynder hjemme fra sofaen, til man som køber står med nøglerne i hånden. Det giver en langt bedre handel for køber – både økonomisk – men bestemt også set ud fra et menneskeligt perspektiv. Man har som køber langt færre bekymringer og opnår derved meget mere tryghed gennem købsprocessen. Det er min klare opfattelse, at flere og flere kunder vi møder på vores vej, efterspørger en køberrådigiver, og jeg tror helt bestemt det er kommet for at blive”.
Bestil GRATIS møde med køberrådgiver her
Skriv til os via formularen herunder